Anmeldelseranmeldelser_side_1.htmlanmeldelser_side_1.htmlshapeimage_1_link_0
Om Erik Juul Clausenshapeimage_2_link_0
Kontaktmailto:erikjc@post.tele.dk?subject=e-postemnemailto:erikjc@post.tele.dk?subject=Henvendelse%20fra%20hjemmesidenshapeimage_3_link_0
Alle udgivelserAlle_udgivelser.htmlAlle_udgivelser.htmlshapeimage_4_link_0
Udvalgte udgivelserEriks_udgivelser/Eriks_udgivelser.html
Til forsideErikjuulclausen.html
JournalJournal/Journal.html
 

Fra plov til PC


Mit barndomsland er Lyngens brune land.


Jeg er, 1. oktober 1927, født på en ejendom nær kalkgruberne i Daugbjerg, og jeg er vokset op på en større (og stærkt forgældet) gård i Sdr. Resen.

Som knægt turede jeg  på Janika, min elskede hest af norsk vestlandsrace, på søndage rundt på det, der nu er fredet som Kongenshus hede. Fra bakkerne omkring Sdr. Resen bæk så jeg ”Operahuset” skyde op ude på det, der skulle blive Nordeuropas største flyveplads,  Fliegerhorst Grove.

Som stor dreng begyndte jeg at skrive til lokale aviser, og som 17-årig blev jeg elev på Skive Venstreblad.

Jeg kom lige fra ploven, og fra den ene dag til den anden måtte jeg skifte fra jysk til rigsdansk som dagligt sprog. Dette gik så nogenlunde, fordi vi i skolen havde lært at udtrykke os på rigsdansk, når vi læste salmevers, bibelhistorie og danmarkshistorie. Sværere var det at lære at skrive på maskine, fordi mine fingre var tykke og stive af at holde på plovhåndtag, forke,  grebe og, værst af alt, at arbejde i ofte iskoldt vand med at rense sukkerroer til hestene.

Kort efter at jeg havde lært at skrive på maskine, skrev jeg en novelle om transplantation af sjæle. I et anfald af ungdommeligt overmod sendte jeg den til en af tidens smagsdommere, professor Hakon Stangerup. I et venligt brev (som jeg stadig opbevarer)  opmuntrede han mig til at skrive flere noveller – og  det har jeg gjort siden. 

    Mange blev skrevet under pseudonym, fordi man på aviser, hvor jeg var ansat, mente, at en journalist skulle være gift med sit arbejde og ikke være det utro. Men jeg var ellers glad for at arbejde på avisredaktioner, allermest på Vendsyssel Tidende og Århus Stiftstidende, hvor jeg har været journalist eller redaktionssekretær i henholdsvis 13 og 14 år.

    Jeg har aldrig fået en litterær pris, men har vundet førstepræmier i en halv snes novellekonkurrencer, navnlig i krimi- og science fiction- genren, også på nordisk plan, og  desuden Gyldendals og Jyllands-Postens konkurrence  om, hvem der kunne skrive den sjoveste novelle for børn. Jeg kan godt lide at skrive for børn og har fået udgivet 12 børne- og ungdomsbøger ( heraf syv også på lydbånd).

     Adskillige af mine noveller er blevet trykt i udlandet, flest i Frankrig. To af dem er sluppet med med i det amerikanske sf-magasin ”Galaxy, én i "La Nouvelle Revue Francaise". I den sidste,”Ulvehesten”, som er den novelle, jeg er mest glad for, brugte jeg ”Janika” som levende model.

      Da jeg var 57 år, fik jeg bevilget et års orlov fra Aarhus Stiftstidende, fordi jeg ville forsøge at skrive romaner.


Hvilket jeg slap så godt fra, at jeg ikke vendte tilbage til avisbranchen  –  selv om jeg tit savnede den. Tryksværten var gået mig i blodet.

Tilbage til forsidenErikjuulclausen.html